Året rundt i det sønderjyske køkken

I Sønderjylland har der altid været stærk tradition for at bruge sæsonens bedste råvarer i madlavningen. Derfor var kosten alt andet end ensformig, og årstiderne spillede en afgørende rolle for, hvad der blev serveret.

 

Suppe i foråret
Om foråret, når alting spirede friskt og grønt, blev der lavet ”klar suppe med syv slags grønt” og ikke mindst den særlige sønderjyske suramsuppe, der blev serveret både varm og kold – og gerne sammen med pandekager. Planten, som har givet suppen navn, findes i mange ældre haver især på den sønderjyske østkyst og er en slags syre, der giver suppen en frisk, syrlig smag. At den blev anvendt som suppeurt, er helt unikt for det sønderjyske område.
 
Sommer snysk
Om sommerens stod egnsretten ”Snysk” ofte på bordet. Retten laves nemlig af de første friske bønner, grønærter, gulerødder og kartofler – og spises stadig den dag i dag i store dele af Sønderjylland.
 
Bær, frugter og slagtning i efteråret
Æbleskiver markerede høsten, og efteråret bar præg af bær og frugt – og naturligvis den berømte sønderjyske grønlangkål, der hvert år blev set frem til med længsel. November var slagtermåned – og kød og pølser til hele året blev sikret: Blodpølse, leverpølse, medisterpølse, rullepølse og spegepølse – og selvfølgelig også andet slags pålæg som f.eks. leverpostej. Når slagtningen var overstået, var der i Sønderjylland tradition for, at man uddelte slagterpakker til familiens ældre slægtninge, tidligere medhjælpere og andre, som trængte til særlig hjælp. Det kunne f.eks. være et stykke ribbensteg og lidt medisterpølse til julemaden samt flæsk og andre pølser.
 
Julebagning og flæsk
Efter slagtningen fulgte den store julebagning. F.eks. blev der på en stor gård i Sundeved bagt ca. 15 hvedebrød, en mejerispand pebernødder, 10 slags småkager, et par stenkrukker med æbleskiver, tærtebunde, pladekager, julekager, sandkager og meget mere. Selve julemaden varierede alt efter, hvor i Sønderjylland man boede, men de fleste steder stod menuen på ribbensteg og risengrød. Nytårsaften spistes der grønlangkål med flæsk, og sådan er det også i dag – I dag foretrækker de fleste sønderjyder dog grønlangkålen med kålpølser, hamburgerryg eller røget skinke.