Naturen påvirker det Sønderjyske køkken

Det sønderjyske klima følger overvejende klimaet i det øvrige Danmark. Dog er der en tendens til en anelse højere dagtemperaturer i det tidlige forår samt en øget mængde nedbør stort set året rundt.

 

Det fugtigere klima og det lunere vejr i foråret skaber lidt specielle forhold for den sønderjyske natur, som måske er medvirkende til de gode vækstbetingelser for plantelivet – både på markerne, i haverne og i den frie natur – og som følger med helt ind i det sønderjyske køkken.

 

Fra de flade, sandede kyststrækninger i vest over store plantager til den fede muld i øst har geografien gennem tiderne skabt ideelle betingelser for udvikling af et varieret køkken med mange sæsonbestemte smagsoplevelser.