Nyheder

Sønderjysk Gourmet Uge skal trække gæster til de sønderjyske restauranter

Sønderjyske Fristelser og Destination Sønderjylland er lige nu ved at planlægge Sønderjysk Gourmet Uge i uge 9 2017.

” Vi har sat os selv et mål. Vi forventer at få 20 sønderjyske restauranter  til at deltage i Gourmet Ugen og alt tyder på vi når vores målsætning " udtaler Nelly Frees Riggelsen, Formand for Sønderjyske Fristelser.

 

”Sønderjysk Gourmet Uge” skal arrangementet  hedde, som fødevarenetværket Sønderjyske Fristelser og Destination Sønderjylland netop er i gang med at stable på benene. Målet er både at få sønderjyderne ud at prøve de mange lækre restauranter vi har i vores region,  men også at trække madturister til Sønderjylland. Sønderjysk Gourmet Uge skulle meget gerne blive en tilbagevendende begivenhed, så uge 9 i fremtiden bliver en gastronomisk uge i det sønderjyske. " Vi går ind i initiativet, da vi fra Destination Sønderjylland ser en oplagt mulighed i at deltage i en aktiv markedsføring overfor turister og andre, der søger en gastronomisk oplevelse i Sønderjylland " udtaler Karsten Justesen direktør Destination Sønderjylland.

 

En unik mulighed - og prøv nyt.

Sønderjysk Gourmet Uge giver flere muligheden for at prøve flere af de fantastiske restauranter hernede i regionen. Hele ugen vil man kunne spise en 3-retters menu, på alle de deltagende restauranter for kun 220 kr. Så der er dermed også lagt op til at give sig selv en ny uopdaget kulinarisk oplevelse. Man skal nok være i god tid hvis man vil sikre sig at en billet til nogen af de meget attraktive restauranter. Billetsalget åbner mandag i uge 4 og vil kunne købes på Destination Sønderjyllands booking portal.

Idéen stammer fra Copenhagen Dining Week i uge 7, hvor 200 restauranter deltager og sælger 160.000 billetter til denne ene uge. 

Tovholderen hernede i det sønderjyske har været Paul Loichtl fra A Hereford Beefstouw, Holdbi Kro. 

Med udgangspunkt i de mange særdeles gode restauranter der findes i Sønderjylland er rammerne sat til en gastronomisk oplevelse for alle der ønsker en god madoplevelse i uge 9.

 

Fakta 

- Sønderjysk Gourmet Uge finder sted i uge 9 (d.27/2 -5/3)

- Billetsalg åbner mandag d.23/1 på www.visitsonderjylland.dk

 

 

Kontakt:

Nelly Frees Riggelsen, Formand for Sønderjyske Fristelser, nelly@naturmaelk.dk tlf. 21 47 23 18

 

Nikka Friis Jørgensen, Projekt Koordinator, Sønderjyske Fristelser, marketing@naturmaelk.dk tlf. 21 63 51 11

 

 

_______________________________________________________________

Kære alle,

I sommers var TV2 på tour i Aabenraa, foreningen fik rigtig stor ros for både opsætning og engagement, fra TV2 og fra arrangører.

1000 TAK til alle medlemmerne der hjalp med de lækre sønderjyske råvarer og til Gerda Loff for blomsterdekorationerne til TV Køkkenet :)

Til jer der ikke kom forbi er der en lille update her:

Lea fra Søndernæsgaard lærte TV-kokken Hannah Grant, hvordan man laver panysk - Sønderjysk Paella og til dessert stod den på friske bær fra Vibegaard med creme fraiche topping.

Her blev der brugt:

Økologiske perlespeltkerner fra Skærtoft Mølle, økologiske kyllingevinger fra Sødam, Pølser fra Højer Pølser & Søndernæsgaard, Vildsvin Bacon fra Vilstrup Bacon, økologisk fløde, creme fraiche & smør fra Naturmælk, Det håndspålagte jordbær, øl fra vestslesvigsk bryghus og rodfrugter.

Til desserten:

Ribs fra Vibegaard, solbær fra Vibegaard, creme fraiche fra Naturmælk

2 spsk. tørrede bær og Havtorn

Om fredagen stod den på Ringridder pølser, med rigtig meget flot grønt til fra Kroghs Grønt. Og til dessert Krogh’s jordbær marineret i Solbær sirup fra Vibegaard.

Jeg håber i havde tid til at se et par klip på TV, hvis ikke kan i se billederne på Sønderjyske Fristelser’s facebook eller vores hjemmeside.

 

 

 

De næste 5 datoer til kalenderen er:

d.2. August – det første krydstogtskib kommer til aabenraa kl.8:00 og sejler igen kl.17 – det vil vi gerne byde velkommen med fuld fest og farver – det er da trist hvis vores kommende turister bare lander på en cement platform… så her håber vi i vil være med til at skabe stemning og fest.

Naturmælk & Kohberg har sagt ja til at sponsorere Mælk og Boller til Børnehavebørnene når de kommer ned og vinker med flag. Krusmølle arbejder på en model så vi kan servere en ”mini udgave” af Sønderjysk kaffebord. Vi har taget kontakt til kunsthåndværker netværket og håber på de har lyst til at sælge souvenirs.

Hvis i kender andre der kunne have interesse i at sælge/vise deres produkter frem til turisterne må i meget gerne give vores kontakt info videre.

Vi arbejder også på at få nogen veteran/old timers biler ned og udstille på havnen.

 

d.13.-14. August – Smag, Smil & Gummistøvler

Hvis der er nogen der ikke har meldt sig til endnu – så skynd jer at kontakte Heinrich fra Krusmølle – det ville være skønt hvis så mange medlemmer som muligt bakkede op om dette event.

 

d. 19.-21. August – FOOD i Øksnehallen Kbh.

Et food festival – hvor krusmølle står for opsætning og salg, hvis der er nogen der kunne tænke sig at komme med eller have deres varer med bedes i kontakte Heinrich fra Krusmølle

 

d. 24. August kl.18 – DHL Stafet

Dette event er interessant for jer der gerne vil ud og sælge mad. Der er 4000 deltagere plus alle tilskuer. Dem der løber for en madkasse med rugbrød og pålæg – men sidste år var der stort efterspørgsel på en grill pølse eller noget andet lækkert – og der var ingen mad for tilskuer…. Så her må i meget gerne byde ind hvis i har lyst – det koster ikke noget at have en stand – der bliver sat 100 sækkepudder til rådighed – hvor folk kan sidde og spise.

 

d. 3 september – Økologisk Høstfest på Naturmælk

Dette arrangement er kun for økologiske producenter – eller for restauranter der ønsker at teste et økologisk koncept af – har i en øko menu eller en øko pølse i vil prøve af på et købestærkt publikum er Høstfest for jer ;)

Kontakt Naturmælk for mere info.

 

KH Nelly & Nikka

 

 

 

_______________________________________________________________

 

Kæmpe Tillykke til Slagter Lampe, som fik ærespokal og 11 medaljer for sine pølser på IFFA Frankfurt 2016

 

Ringriderpølser, spegepølser og kålpølser er alle kendte varer fra Slagter Lampe, og til den international fagmesse IFFA i Frankfurt blev slagterens produkter hædret af tyskerne.

Således blev det til en ærespokal, syv guldmedaljer, tre sølvmedaljer og en bronzemedalje - 11 medaljer i alt. To af guldmedaljerne gik til nye grillpølser.

 

- Det er første gang i Slagter Lampes historie, at vi har fået så høj anerkendelse for så mange af vores produkter på én gang. Det er sjældent, at alle pølser, man deltager med, scorer så højt, så jeg er virkelig stolt, specielt fordi det siger alt om standarden af de varer, vi producerer til hverdag, siger Steen Lampe.

Medaljeoversigt:
Ærespokal Guldmedaljer
Kålpølser Chorizo brunchpølser Cheese Barbeque grillpølser Chili Emmenthaler Frankfurter Rostbratwurst Taco Frankfurter (Nyhed) Brazil Frankfurter (Nyhed)
Sølvmedaljer
Thepølse Chorizo ring Chili ølpølser
Bronzemedalje
Krosalami

Læs hele artiklen på jv.dk:
AF: KARINA ØHLENSCHLÆGER , KAO@JV.DK 
Publiceret 14. juni 2016 kl. 10:36

http://www.jv.dk/…/2322693:Haderslev--Slagter-fik-aerespoka…

_____________________________________________________________________

Kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem er godt igang og 2 af Sønderjyske Fristelsers medlemmer er nu nået til finalen i Produktprisen 2016 - STORT TILLYKKE til VILSTRUP (med bacon af vildsvin) og VIBEGAARD (med ribs sirup). Vi krydser fingre for jer begge den 25. juni.

MØD FINALISTERNE TIL PRODUKTPRISEN 2016!
I kategorien drikke: 
▪️Njord gin, Distilled Sand and Sea
▪️Til dels SNAPS, solbær
▪️Høstet, havtorn snaps

I kategorien mad:
▪️Hallegård, gåse riette
▪️Vilstrup, bacon af vildsvin
▪️Mayoriet, mayo med timian

I kategorien konfekture:
▪️Lakrids by Johan Bülow, Handmade & Organic – SWEET
▪️Vibegaard, ribs sirup
▪️Svenningsen chocolatier, Lovely Lazy 85%

Der findes en vinder i hver kategori den 25. juni til Sol over Gudhjem.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Pressemeddelelse

Tinglev 10. juli 2015

Pressemeddelelse

Sønderjyske Fristelser - Den lokale fødevareforening, der har ambitioner

Den lokale fødevareforening Sønderjyske Fristelser har en ambition om at samle områdets aktører under et fødevarenetværk, for at sikre en kontinuerlig og bred synlighed. I dag tæller foreningen 32 af områdets fødevareproducenter og spisesteder- men der er plads til flere.

Den lokale fødevareforening Sønderjyske Fristelser har en ambition om at samle områdets aktører under et fødevarenetværk, for at sikre en kontinuerlig og bred synlighed.  I dag tæller foreningen 32 af områdets fødevareproducenter og spisesteder- men der er plads til flere.

 

Destination Sønderjylland er en realitet, som hilses velkommen af fødevareforeningen Sønderjyske Fristelser, med forventning om større fokusering på markedsføring og synlighed af områdets særegne fødevarer, til gavn for producenter, spisesteder og restauranter. ” En egn, som sammen bør samles endnu mere om at gøre de lokal producerede produkter for egnens turister og besøgende tilgængelige, men som også bør vise resten af landet, i fællesskab, hvad man egentlig formår hernede i vores egn af Danmark” udtaler formand Nelly Frees Riggelsen for foreningen.

 

Der er plads til flere

I dag tæller foreningen 32 medlemmer, som i medlemsskaren repræsenterer såvel restauranter som fødevareproducenter fra området. Som medlem i netværket får man automatisk adgang til en del regionale aktiviteter, skabt under Fødevareklyngen, som spænder lige fra afsætningsrelateret samarbejde eksempelvis på eksportsiden- til deltagelse i workshops/læringsforløb og styrkelse af virksomhedens profil og forretning.

For os er det en klar styrke for vores forretning at deltage i såvel fødevareforeningen Sønderjyske Fristelser og dermed også i de aktiviteter som Fødevareklyngen arrangerer, samt i de aktiviteter der bakkes op fra Destination Sønderjylland ,” forklarer Kristian Krogh, Kroghs Grønt & Specialiteter.  

Igennem de fælles tiltag bl.a. Kulinarisk Jul på Krusmølle, fælles salgsfremstød på div festivaller og dyrskuer og de forskellige workshops, hvor vi hver især er blevet klædt på til at åbne nye øjne og tanker på vores egen virksomhed, vil vi klart vurdere at alt dette har været - og er - en faktor der styrker vores afsætning og den synlighed, der er på vores produkter og vores virksomhed” fortætter Kristian Krogh.

 

Foreningen vil gerne appellere til at alle fødevareproducenter, spisesteder, og restauranter her i området melder sig ind, da der garanteret ligger et uudnyttet potentiale for den enkelte virksomhed, som man ved et medlemskab kan få mulighed for at drage fordel af.

 

Sammenhold er fremtiden

Hos foreningen tror man på at sammenhold og fælles synlighed er fremtiden, og derfor opfattes foreningen som en solid platform for at markedsføre ”Sønderjylland som et kulinarisk smørhul” og dermed øge afsætningen individuelt hos de aktive deltagende medlemmer i foreningen.

 

Nelly Frees Riggelsen udtaler: ”Aktivitetsniveauet i foreningen er højt. Det handler om et fællesskab, hvor formålet er klart, nemlig at udbrede kendskabet og synligheden på vores egn og på de aktører & medlemmer, der alle er medvirkende og aktive i at vi i Sønderjylland har en variation – og et bredt udbud i vores madkultur. At virksomhederne, der deltager i foreningen, står styrket i at opnå deres individuelle mål bla. ved at man ved at deltage i foreningen også opnår adgang til alternative salgskanaler. Målet er jo ens for alle, der driver en virksomhed; øget synlighed og afsætning i sin egen forretning – og dette opnås ofte ved at indgå i de rigtige alliancer og sammenhænge. Sådan en forening er vi, hvor også vidensdeling og erfaringsudveksling er implicit i deltagelsen Sønderjyske Fristelser.” 

<dynamicweb.netsolutionsKlartkreativnaturmaelk.net.dynamicweb.dkFilesBillederPresse2015foto1.jpg>  <dynamicweb.netsolutionsKlartkreativnaturmaelk.net.dynamicweb.dkFilesBillederPresse2015foto2.jpg>  <dynamicweb.netsolutionsKlartkreativnaturmaelk.net.dynamicweb.dkFilesBillederPresse2015Nelly.jpg>

 

 ________________________________________________________________

Smag Smil og Gummistøvler

d. 08 August  2015- tilmelding til Krusmølle - loff@krusmoelle.dk

 ________________________________________________________________

Økologisk Høstfest på Naturmælk

Lørdag d. 5 september 2015

(Kun for økologiske produkter - dog accepteres det hvis du den dag ønsker at sælge rent økologisk f.eks. Tapas el.lign.)

Tilmelding til Nikka: marketing@naturmaelk.dk

_________________________________________________________________

Kære Sønderjyske Fristelser

 

Det vil være super med inspiration og fristelser fra Jer i det Sønderjyske – vi vil gerne invitere Jer lidt nord/vest på.

 

Kulinarisk Vestjylland 2015 er i gang med alle indledende forberedelser, til vores 8. arrangement.

Og rammerne til årets fødevaremarked bliver i år, midt imellem åer og enge i vores kulinariske område i Skjern .

 

                            

 

SKJERN 2015  Adresse: Gymnasiet HTX, Skolebyen 5, 6900 Skjern

 Sæt stort X d. 22. og  23. august 2015 kl. 10-16 begge dage.

 

Indhold og pris for en stand på kulinarisk fødevaremarked:

  • ca. 9 m2 område
  • Bord med hvid voksdug / hvid pavillon 3x3 m.
  • Rundstykker og kaffe lørdag og søndag morgen
  • Let frokost, vand, kaffe/the til 2 personer
  • Profil i markedsføringen (flot indstik til aviserne)
  • Facebook – med tekst/billede og profilering
  • Adgang til rindende vand
  • Adgang til strøm mod tillæg*
  • Adgang til fryse/køle rum,
  • Mulighed for leje af køledisk*
  • Mulighed for leje af ekstra bord*

Pris kun 2.500 kr. ekskl. moms.

Vi håber ovenstående har Jeres interesse, og skal I have en stand til Årets kulinariske oplevelse kan vi tales/skrives ved, i den nærmeste fremtid.

H U S K  I kan også tilmelde Jer online, klik her Tilmelding

 

Vi glæder os til at byde velkommen i Skjern 2015.

 

Med venlig hilsen/ best regards

På vegne af foreningen Kulinarisk Vestjylland

Lene Halkjær

 

Mobil: 2138 3095

E-mail: lene@haltek.dk

www.kulinariskvestjylland.dk